Traditionel Bornholmsk julemad.
Ingredienser:
Saltede sild (Hele sild lagt i kraftig, heldækkende saltlage i mindst 14 dage, men gerne længere)
Rugmel (evt. iblandet rasp, hvis man ønsker dem ekstra sprøde)
olie, smør, eller svinefedt til stegning
Sennep (Enten sød, eller hjemmerunket)
Løg
Rødbeder
Rugbrød
smør til brødet.
Fremgangsmåde
Saltsilden udvandes i rigeligt vand i ca 24 timer. Efter 12 timer bør vandet skiftes, smag på silden er den meget salt skal den udvandes mere (silden skal smage let salt, ved stegning bliver saltsmagen stærkere).
Når silden er tilstrækkeligt udvandet, og færdigrenset, lægges silde-fileten sammen og erefter vendes den i rugmel og steges gyldenbrun på en varm pande i olie, smør, eller svinefedt. – Fileten kan også deles i to lige dele, eller steges som hel bred filet, afhængig af smag og behag..
Bløde løg:
Løgene skæres i skiver og steges brune. Til sidst kan der tilsættes lidt vand for at gøre løgene bløde. Tip: Der kan tilsættes lidt kulør for at brune løgene.
Servering
Den saltstegte sild vil passe godt på et frokostbord. På et smurt stykke rugbrød lægges den varme og sprøde sild, derpå de bløde løg, sennep og rødbeder.
Til saltstegte sild passer en hønnusyp fint til at komplementere det salte med det søde.